Rengøring – den sure frihedsrøver

Klokken er 16:00 og du spurter fra det ene offentlige transportmiddel efter det andet, for at nå at hente den lille i skolen inden de åbner. hverdagene er hus og tiden er knap. de praktiske pligter tager mere kvalitetstid end ønsket og før der er handlet, lavet mad og ryddet op, er klokken blevet så mange at børnene skal puttes – og der er stadig ikke blevet gjort rent.
når husmoren lister sig udenom rengøringen – udspekuleret eller doven?

valget om hjælp i bondehuset kan være en svær beslutning. det ligger naturligt til os at hjemmebasen er et personligt anliggende og ikke mindst ansvar. visse mennesker vil finde det pinligt at skulle fortælle andre, at de betaler sig ud af rengøringen – hvad vil de ikke tænke? men det er her, man må spørge sig selv: betyder det så meget, hvad andre tænker om mig? andre folk kan måske tænke at du er en kedelig husmor, men mon ikke dette er en angst, der hurtigt vil visne hen, når der starter at være kvalitetstid til at have tid med vennerne. i sidste ende vil mennesker indse at det ikke handler om, hvorvidt du er doven eller ej, men om at du var snedig nok til at spørge efter hjælp og hvor vildt meget man kan tabe ved det i sidste ende.

rengøringen vælges fra – et tegn på velstand

hvad end du er en kedelig ungkarl, en travl studerende eller anderledes og slidt, så er chancen for at du vil afregne dig ud af rengøringen voksende – og hvorfor skulle den ikke være det? at vælge rengøringen fra er vel blot endnu et tegn på en af de mange luksusser vi kan benytte os af i vores samfund. at spørge efter hjælp kan sagtens være et tegn på dovenskab og en falliterklæring af den pligtopfyldende og selvstændige mentalitet, men det er så sandeligt også et tegn på vort samfunds velstand, når vi kan betale os ud af vores huslige pligter.