Rengøring – den sure frihedsrøver

Tiden er 16:00 og du går hurtigt fra det ene offentlige transportmiddel efter det andet, for at nå at hente den store i børnehaven inden de lukker. hverdagene er hus og klokken er knap. de praktiske pligter tager mere tid end ønsket og før der er handlet, lavet mad og ryddet op, er tiden blevet så mange at børnene skal puttes – og der er stadig ikke blevet gjort rent.
når husmoren lister sig udenom rengøringen – snu eller doven?

valget om hjælp i lejligheden kan være en svær beslutning. det ligger naturligt til os at hjemmebasen er et personligt anliggende og ikke mindst ansvar. visse mennesker vil finde det pinligt at skulle fortælle andre, at de afregner sig ud af rengøringen – hvad vil de ikke tænke? men det er her, man må spørge sig selv: betyder det så meget, hvad andre tænker om mig? andre mennesker kan måske tænke at du er en kedelig husmor, men mon ikke dette er en bekymring, der hurtigt vil visne hen, når der starter at være kvalitetstid til at have tid med familien. i sidste ende vil mennesker indse at det ikke handler om, hvorvidt du er langsom eller ej, men om at du var udspekuleret nok til at spørge efter hjælp og hvor vildt vildt meget man kan vinde ved det i sidste ende.

rengøringen vælges fra – et tegn på velstand

hvad end du er en kedelig ungkarl, en travl studerende eller brugt og slidt, så er chancen for at du vil afbetale dig ud af rengøringen voksende – og hvordan skulle den ikke være det? at vælge rengøringen fra er vel blot endnu et tegn på en af de mange luksusser vi kan benytte os af i vores samfund. at spørge efter hjælp kan sagtens være et tegn på dovenskab og en falliterklæring af den pligtopfyldende og selvstændige mentalitet, men det er så sandeligt også et tegn på vort samfunds velstand, når vi kan afbetale os ud af vores huslige opgaver.